Formålet med foreningen er at få hævet kursen på Danske Banks aktier.

Egon Geertsen Foto: Ekstra Bladet

Det kan ikke lade sig gøre at få hævet kursen væsentligt med den nuværende bestyrelse og direktion. Hvis de har evnerne, hvorfor er de så ikke blevet brugt.

Det er foreningens mål at få mest mulig indflydelse på Danske Banks drift - og jo flere medlemmer vi har, jo lettere bliver det.

Vi vil ikke være sagsbehandlere for Danske Bank, men du kan altid sende en sag til bestyrelsen hvis du selv mener, at den måske vil kunne anvendes som en ide´ til en generel forbedring i Danske Bank.

Bestyrelsesformanden udtalte fuld tiltro til Peter Straarup - han er vel nok den eneste der har denne tillid. Problemet er, at Bestyrelsesformandens manglende evne til at vurdere, har givet Peter Straarup en utrolig magt i Danske Bank - det er en sammenspisthed uden sidestykke i erhvervslivet.

Lidt fra generalforsamlingen m.m.

Bestyrelsesformanden udtrykte, at Danske Bank ikke har gjort det ringere end andre tilsvarende banker – det har intet hold i virkeligheden.

Danske Banks tab de sidste 2 år: over 85% af aktiekapitalen.
Nordeas tab de sidste 2 år:           ca. 50% af aktiekapitalen.
Forskellen (85% – 50%) på 35% svarer til 60 milliarder som ledelsen i Danske Bank har gjort det ringere end Nordea – når lavkonjunkturen er fratrukket.

At stoppe udlån til tvivlsomme firmaer som f.eks.IT-Factory.

Stoppe investeringer i udlandet.

Er investeringerne i Irland og Finland fornuftige? - var de nødvendige?
I 2003 skrev Underdirektør Tonny Andersen i Danske Bank under: Finansielle mål og strategier på side 30 omhandlende fremtiden: at der skulle ske en reduktion i de internationale aktiviteter og risici. Banken skulle have konkurrencedygtigt afkast. Stærk kapital og risikostyring.
                                      
Hvorfor købes de udenlandske banker så??? – de Irske banker i 2004 1 år efter, at der skulle reduceres og Sampo Bank i Finland i 2006 – blot 3 år efter at der skulle reduceres - det virker helt som et impulskøb. 41.000 kunder forlod Sampo bank p.g.a. IT-problemer – banken ydede gebyrfrihed til kunderne for 75 millioner, som er stort set i relation til et overskud på kun 256 millioner.
(Jeg fik intet svar på spørgsmålet på generalforsamlingen).

Få igangsat en IT-udvikling i Danske Bank i Danmark.

Danske Bank har lagt store dele af IT-udviklingen til Indien – denne udflytning til Indien skal nedlægges totalt – de IT-folk der er fyret, og som kan bruges, skal genansættes. Mærsk flytter store dele af deres IT-udvikling fra Indien til Danmark – og der er andre eksempler på uheldig udvikling i Indien. Den største danske bank bør ikke flytte udviklingen ud af Danmark – man skal ansætte såvel erfarne og som uerfarne IT-folk samt elever fra Danmark. Mange unge og de fleste ældre er forarget over udflytningen til Indien.
(Jeg fik intet svar på spørgsmålet på generalforsamlingen).

Danske Bank har lagt store dele af IT-udviklingen til Indien – denne udflytning til Indien skal nedlægges totalt – de IT-folk der er fyret, og som kan bruges, skal genansættes. Mærsk flytter store dele af deres IT-udvikling fra Indien til Danmark – og der er andre eksempler på uheldig udvikling i Indien. Den største danske bank bør ikke flytte udviklingen ud af Danmark – man skal ansætte såvel erfarne og som uerfarne IT-folk samt elever fra Danmark. Mange unge og de fleste ældre er forarget over udflytningen til Indien.
(Jeg fik intet svar på spørgsmålet på generalforsamlingen).

Danske Netbank.

Danske Bank´s netbank ser ud som da den startede – dog er login-billedet flyttet fra en smule på skærmen – det kan laves på 2 - 3 minutter. Hvad har de over 1.000 mand Danske Bank har siddende lavet? Specielt mangler investeringsdelen mange almindelige muligheder. Sammenligner man f.eks. med Saxo Bank´s netbank, er det som dag og nat - en virkelig mørk nat helt uden måneskin. Det kan ikke være på Netbanken man bruger IT-ressourcerne. Jeg er kommet med mange særdeles relevante forslag til ændringer, men ingen er blevet fulgt.
(Jeg fik intet svar på spørgsmålet på generalforsamlingen)

Danske Bank vil skabe værdier.

På Danske Banks hjemmeside står der: I Danske Bank koncernen stræber vi efter at skabe værdier for vores aktionærer, blandt andet via udbytte.  P.g.a. statsgarantien må Danske Bank ikke udbetale udbytte i 2 år med start fra den 6. oktober 2008. Aktierne er værdiløse – ingen udbytte – jo, det ser ”lyst” ud. Alf Duch-Pedersen oplyst, at det var nødvendigt med statsgarantien for at Danske Bank kunne fortsætte med at låne penge. Danske Bank ville være gået fallit uden den første bankpakke.

Danske Bank er kørt i grus.

Danske Bank er ca. 30milliarder kroner værd - ikke mere end de 30 milliarder kroner, som banken gav for Sampo Bank for et par år siden.

Danske Banks aktionærer har tabt over 165 milliarder.

Eller kr. 160.100 i minuttet eller 2.700 i sekundet døgnet rundt siden februar 2007 – ja du læste rigtig – og for denne helt enestående ”præstation” har ordførende direktør Peter Straarup og bestyrelsesformanden Alf Duch-Pedersen og andre har fået følgende:

Til gengæld er der normalt også hele 12 møder pr. år.
Kære pensionist og efterlønner hver gang du allernådigst har fået 26 ører har banken smidt kr. 160.000 ud i den blå luft. Alle landets ca. 800.000 pensionister ville kunne få 200.000 hver – og pengene der er tabt, har de fleste aktionærer betalt skat af.

Et tankeeksperiment:

Er Danske Bank kreditværdig hos sig selv?

Reuters : Aktierne i Danske Bank tilføjes til Goldmans Sachs paneuropæiske "conviction sell"-liste, som er en liste over de mest overbevisende salgsmuligheder på aktiemarkedet.  En del andre store anerkendte kreditvurderingsbureauer vurderer også Danske Bank meget lavt.
Danske Bank koster mandag formiddag (30. marts)  47 kr. - 3,1 pct. mindre end fredag.

Følgende scenario blev stillet på Danske Banks generalforsamling:
I en bank – lad os kalde den Factory Banken – sidder den nuværende bestyrelse og ledelse fra Danske Bank. Factory Banken søger om et større lån hos Danske Bank. Ledelsen i Factory Bank er vidende om:

1. En generalforsamling med stærk utilfredse aktionærer.
2. Danske Bank ville være gået fallit uden bankpakke I.
3. Udenlandske kreditvurderingsbureauer vurderer banken meget lavt og anbefaler at sælge aktierne.
4. Danske Banks aktier er faldet til en 1/8 i markedsværdi – altså faktisk værdiløse – banken har tabt over kr. 160.000 i minuttet i de sidste 2 år.
5. Hele Danske Bank koncernen er i dag kun ca. 30 milliarder værd – eller det samme som det de købte Sampo Bank i Finland for.
6. Der – når man trækker tidens udvikling fra – har mistet 35% svarende til kr. 55 milliarder mere end Nordea.
7. IT-Factory skandalen. Banken låner kr. 350 millioner ud til et firma der tidligere er gået konkurs og har en utroværdig direktør. Banken overtræder egne interne regler om, at et lån altid skal underskrives i Banken.
8. Bestyrelsesformanden ville på generalforsamlingen ikke oplyse, om der er lignende ”lig i lasten” som IT-Factory.
9. Bestyrelsesformanden faktisk ikke svarede tilfredsstillende på et eneste spørgsmål.
10. En storaktionær  - ATP – stillede kritiske spørgsmål om Bankens kreditpolitik – og kunne ikke få svar på, om banken har haft andre større tab.
11. Banken lod personer stemme, der ikke havde aktier i Danske Bank – trods en højesteretssagfører på generalforsamlingen udtalte, at det var ulovligt.
12. Banken ikke kan udbetale udbytte til aktionærerne.
13. Sammenspisthed i Bankens bestyrelse og ledelse der medfører, at der ikke bliver fyret nogen selv når disse har lavet århundredets bankfadæse til kr. 350 millioner.
14. Er det ”god latin”  når  en Ordførende direktør sælger da bankens aktier stod højest, og samtidig har flere  bestyrelsesmedlemmer – bl.a. Henning Christophersen - købt da  den var lavest – han er med til at køre banken ned – køber aktier – fratræder p.g.a alder på næste generalforsamling – og lader andre køre banken op igen – er det insider viden eller snuhed – jeg mener, at begge tilfælde her  er usmagelige.
15. Har en direktør der på generalforsamlingen optræder helt uacceptabelt – som en karklud - det havde absolut intet at gøre med en ”ordførende direktør I Danske Bank” at gøre.
16. Forældede IT-systemer. I de sidste10 år er der faktisk kun sket det, at login-billedet er flyttet et par centimeter tit venstre – altså særdeles dårlig udnyttelse af IT-folkene.
17. Banken nægter mange trofaste kunder selv små lån – det kan ellers hurtigt blive bankens eksistensgrundlag.
18. Der har en direktør – der selv efter at have fyret særdeles mange medarbejdere - ikke kan finde husly til Danske Bank Aktionærforening – dem der ejer banken.

Vil Factory Banken bevilge et større lån til Danske Bank? – når banken skal se sig selv i et spejl, hvad ser de så. Jeg ser gerne et svar fra hvert enkelt bestyrelsesmedlem og gerne også et fra Peter Straarup. Svarene kan kun være Ja eller nej – Den lånsøgende Bank kan ikke få et svar ”det ved vi ikke”.

Jeg fik intet svar på spørgsmålet. Spørgsmålet er senere fremsendt til  Bestyrelsesformanden for Danske Bank  Alf Duch-Pedersen – Jeg fik nogle mærkelig svar på noget andet,jeg spurgte om, men intet svar på ovenstående.

Er der reel erhvervsekspertise i bestyrelsen?

Mange betragter bestyrelsesformanden Alf Duch-Pedersen som en politikker og ikke som en erhvervsmand. Hans evne på generalforsamling til at svare i øst når der blev spurgt i vest, viste sig tilfulde, at han helt ignorede spørgsmålene og blot kom med de samme "standardsvar" ligegyldigt hvad der blev spurgt om.

Er Danske Bank også for "den lille mand" - eller kun for firmaer som IT-Factory?

Banken tjener meget på "den lille mand" og smider så pengene på gaden til IT-Factory og ganske overflødige indkøb af banker i udlandet - en decideret "volumensyge". Mange små kunder får i dag afslag på lån på blot få tusinde kr.

Afstemningen på generalforsamlingen.

Afstemningerne skete ved håndsoprækning – ledsagere uden aktier stemte. En simpel optælling af oprakte hænder viser jo heller intet om hvor mange aktier der stemmer. Adskillige protesterede – heriblandt en advokat der gentagne gange sagde, at det ganske simpelt var ulovligt. Dirigenten overvejede situationen og var tydeligvis rystet – sådan have man gjort alle dage. Dirigenten tog på talerstolen det fulde ansvar. Jeg meddelte dirigenten at jeg krævede generalforsamlingen erklæret ugyldig og der skulle indkaldes til en ny. Hele generalforsamlingen bar stærkt præg af en ren parodi. Hele bestyrelsen havde forladt lokalet inden resultatet af afstemningen forelå og kom ikke igen da resultatet blev offentliggjort – det viser den ligegyldighed, som de betragter generalforsamlingen med. Jeg bad dirigenten foranledige at der bliver indkaldt til en ny generalforsamling – han grinte blot, men indrømmede, at det var noget skidt. Han var tydelig meget rystet.

Danske Banks annonce.

I annoncer har Danske Bank udtalt: Gør det du er bedst til – det gør vi – resultatet viser, at evnerne ikke var helt så udtalte – har I gjort det?

( Her blev der klappet voldsomt i salen, men jeg fik intet svar).

Ordførende direktør Peter Straarup.

Direktør Peter Straarup virkede under hele generalforsamlingen som en totalt udslået mand – ingen kan have tiltro til, at han kan styre en genopretning – han er sikkert god til at styre i fremgang, men ikke når der er modgang – og IT har han ikke den mindste forstand på. Han bør øjeblikkelig afskediges.

Et direkte spørgsmål til bestyrelsesformanden om hvad det kostede at fyre Peter Straarup kom der intet svar på.

Lidt husly til foreningen.

Jeg fremlagde på generalforsamlingen, at jeg var ved at starte en aktionærforening kun for Danske Banks aktionærer. Før generalforsamlingen skrev jeg til Peter Straarup om vi kunne få et lokale og lidt kontorudstyr hos Danske Bank. Svaret var et klart nej. På generalforsamlingen spurgte jeg om der ikke var ledige lokaler efter at have fyret 350 ansatte – jeg fik intet svar.

Opstilling til bestyrelsen.

Jeg stillede op til bestyrelsen og krævede skriftlig afstemning – håndsoprækning er jo kun noget man – som en advokat sagde – man foretager sig i sy- og strikkeklubber samt sportsforeninger, hvor hvert medlem kun har en enkelt stemme. Dirigenten blev ganske forarget over kravet og kom med så sure udtryk at en enkelt i lokalet bad om en ordentlig tone.Bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen stillede sig op på talerstolen og udtrykte at både Egon Geertsen og en anden der stillede op var helt uegnede. Han have overhovedet ikke talt med os – en udtalelse der i panik er grebet direkte ud af luften. En kommentar fra salen: ”Er I?”. Jeg fik ca. 27.000 stemmer – hvor hvert enkelt bestyrelsesmedlem fik ca. 108.000.000 – efter min simple beregning kan A.P. Møller Mærsk ikke have stemt – det må være Realdania og måske ATP.

Er der tid til bestyrelsesarbejdet?

Der var en der stillede et meget stort spørgsmålstegn ved  om hvordan bestyrelsesmedlemmerne kunne få tid til bestyrelsesarbejdet når de sad i så mange bestyrelser. Spørgeren fik inget svar, men konkluderede at de jo har bevist, at de ikke kan klare det.

En Bank for almindelige danskere.

Flere udtrykte, at var det også en bank for almindelige danskere, måtte der også almindelige danskere i bestyrelsen. Jeg ville have kunnet give Danske Bank’s bestyrelse en yderst tiltrængt viden om IT. Som bl.a. A.P. Møller selv har erfaret ”glemmer” mange topledere IT og resultatet bliver oftest katastrofalt. I såvel Danske Bank, A.P. Møller Mærsk og andre store koncerner er IT et af de vigtigste midler til at nå målet.

Usmagelige opkøb.

Mange fandt det helt usmageligt at bl.a. Henning Christophersen købte aktier i Danske bank for kort tid siden da de var helt værdiløse og samtidig, at Peter Straarup solgte sine, da de var i top. Det er i særdeleshed insider viden. Havde Henning Christophersen ventet et par dage ville han have sparet mange tusinde kroner – aktierne faldt – man frydes næsten. Danske Bank var gået fallit uden Bankpakke I - altå død - så det kan næsten kaldes for ligrøveri at Henning Christophersen og andre bestyrelsesmedlemmer købte aktier.

Peter Straarup med mundkurv og armslynge på:

Det var ydmygende at se hvordan Peter Straarup opførte sig på generalforsamlingen - det var tydelig for de fleste, at han havde fået mundkurv på. Det fleste fra bestyrelsen sad på første række og skulle ikke se aktionærerne i øjnene. Peter Straarup mødte med en armslynge på - han skulle angiveligt væra faldet med sin cykel. "Aksel Larsen" effekten udeblev dog helt.

Ole Krohn Finans TV2:

ATP rørte da også på sig ved Danske Banks generalforsamling. ATP-direktør Bjarne Graven Larsen havde læst på lektien og stillede kritiske spøgsmål om bankens kreditpolitik. Danske Bank har  haft store tab på udlån sammenlignet med andre nordiske bank.

ATP har så meget tyngde, at det batter, når Bjarne Graven går på omend et sker med en diplomatiske forsigtighed. ATP ville blot gerne vide om Danske Bank har haft større tab, fordi det har været forudseende eller fordi banken har ført en forkert kreditpolitik.

Danske Banks bestyrelsesformand Alf Duch-Petersen gav nærmest et ikke svar ved "at håbe at Danske Bank lå lidt foran", men han ville ikke ligefrem udstede nogle garantier.

Når så en professionel som direktør Bjarne Graven Larsen rør på sig, så er der noget der rør sig i andedammen, men som det ses, fik han heller ikke et tilfredsstillende svar.

Stor opbakning til foreningen.

Efter generalforsamlingen kom mange hen til mig og bakkede mig op omkring stiftelsen af en aktionærforening. En sømand – for nylig pensioneret fra A.P. Møller Mærsk - der på bankens anbefaling havde investeret hele sin pension i Danske Bank aktier, fortalte mig rystende, at da han kom hen i banken og ville hæve en mindre del af pensionen meddelte bankmanden ham, at så meget stod der ikke på kontoen – han troede det var en joke – han ville bygge hus og have en båd – der kunne lige blive råd til en mindre lejlighed og en jolle – han havde tabt mange millioner sagde han - jeg må indrømme jeg fik en klump i halsen. Mange pensionister fortalte mig, at de nu skulle flytte fra huset – og med et kæmpe tab. Fra at være velbeslået lå socialkontoret nu lige foran dem.

Brev til Bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen og kopi til nogle storaktionærer.

Vedr.: Ny generalforsamling i Danske Bank.

På generalforsamlingen stemte mange der blot var med som rådgiver eller ægtefælle – altså ugyldige stemmer. Der kom mange ægtepar hen til mig som ikke forstod, at de begge skulle stemme – aktierne stod jo kun på den enes navn.

Yderligere blev der stemt ved håndsoprækning – som man gør i f.eks. i fodbold-, sy- og strikkeklubber hvor én person har én stemme. Afstemningen ved Danske Banks generalforsamling har således intet med afstemning at gøre, men er en pure tilfældighed. En advokat påtalte dette meget kraftigt på talerstolen et par gange inden ”afstemningen”, dirigenten blev en del rystet og sagde, at sådan gjorde man altid. Senere har jeg talt med en anden advokat, der betegner det som helt ulovligt og vel nærmest debilt – han sluttede med at sige: ”Det er en ommer”.

At man altid har gjort dette og hermed ført aktionærerne bag lyset, lovliggør ikke dette forhold. At du eller en anden i bestyrelsen ikke greb ind er en skandale – når en advokat på talerstolen inden afstemningen fortæller dig, at det er ulovligt er det din pligt at gribe ind – du har helt og holdent ansvaret.

Vi påtalte det igen til sidst på generalforsamlingen til dirigenten som ville se på sagen og vende tilbage – men jeg kræver en aktion fra dig som bestyrelsesformand.

Yderligere finder vi det mærkeligt at bestyrelsesmedlemmerne ”flygter” fra salen inde stemmeoptællingen er færdig og ikke kom tilbage da den var færdig – har det mon noget med samvittigheden at gøre?

Vi finder det også besynderligt, at ingen aktionærer kunne få lov til at overvære stemmeoptællingen – den må også erklæres for ugyldig.

På næste generalforsamling vil jeg foreslå, at alle spørgsmål bliver nummereret når de stilles, og den der svarer henviser til det og spørger om svaret er fyldestgørende. Mange af de generelle vendinger du kom med, kan jo ikke bruges til noget.

Et lille eksempel:
Jeg kom med et lille tankeeksperiment: Et firma med tilsvarende status som Danske Bank – faldet til en 1/8 i markedsværdi – aktierne er faktisk værdiløse - IT-Factory skandalen – ikke kan udbetale udbytte til aktionærerne – stærkt faldende kreditværdighed – utrolig dårlig investeringspolitik, meget dårlig investeringsmodul (ville ellers give godt i kassen) i Netbank  – ville den kunne få et lån hos Danske Bank – svaret må være nej, man ville i hvert fald mindst kræve en ny ledelse.
Jeg fik intet svar på spørgsmålet – og mange andre spørgsmål både fra andre og mig forblev ubesvaret.

Det var hovedsageligt ældre mennesker der var til generalforsamlingen og det er en skandale, at man hverken får vådt eller tørt efter generalforsamlingen – mange med diabetes har f.eks. lidt meget under dette. Medens aktionærerne forlod lokalet stod Danske Banks medarbejdere og skyllede sodavand i sig..

Da undertegnede bad om skriftlig afstemning kom der direkte uforskammetheder fra dirigenten – en enkelt aktionær bad højlydt om en ordentlig tone fra dirigenten et par gange.

I øvrigt blev der normalt ikke besvaret ordentligt på direkte spørgsmål fra aktionærerne.

Jeg fik at vide, at hele generalforsamlingen blev optaget på video - og var det ikke meningen den skulle kunne følges på Internet og vi senere kunne se den når vi kom hjem. Jeg vil bede dig sende mig en kopi af optagelsen.

Alt i alt var dette nok den mest besynderlige generalforsamling, der er sket i kongeriget i nyere tid.

I øvrigt finder jeg det uforskammet, at du erklærer både den anden kandidat og mig for ukvalificeret til bestyrelsen uden at kende det mindste til vore forhold – mener du, at I er kvalificeret ved en sammenligning med f.eks. NORDEA’s bestyrelse – resultaterne tæller – og i forhold til dem har I jo smidt ca. 55 milliarder ud i den blå luft – når man sammenligner med Nordea. Få ville blive siddende efter en så kæmpefiasko – er der lim på taburetten, så tag dog den med ud af bestyrelsen.

Hvis du mener, at den fornødne IT-kendskab er til stede i bestyrelsen, forstår jeg ikke, hvorfor den ikke blev anvendt. Jeg har i andre meget store koncerner fået IT til at køre hvor alle havde opgivet inkl. IT-leverandørerne af hard- og software – og problemerne i Danske Bank er ikke blot ”her-og-nu” problemer, men også fremover.

Ole Krohn Finans TV2:
ATP rørte da også på sig ved Danske Banks generalforsamling. ATP-direktør Bjarne Graven Larsen havde læst på lektien og stillede kritiske spøgsmål om bankens kreditpolitik. Danske Bank har  haft store tab på udlån sammenlignet med andre nordiske bank.

ATP har så meget tyngde, at det batter, når Bjarne Graven går på omend et sker med en diplomatiske forsigtighed. ATP ville blot gerne vide om Danske Bank har haft større tab, fordi det har været forudseende eller fordi banken har ført en forkert kreditpolitik.
Danske Banks bestyrelsesformand Alf Duch-Petersen gav nærmest et ikke svar ved "at håbe at Danske Bank lå lidt foran", men han ville ikke ligefrem udstede nogle garantier.

Når så en professionel som direktør Bjarne Graven Larsen rør på sig, så er der noget der rør sig i andedammen, men som det ses, fik han heller ikke et tilfredsstillende svar.

Jeg tror personligt, at der er fejet så meget ind under tæpperne, at der er store buler på dem – og jeg tror, man snubler over dem.

Vi vil gerne vide, hvornår vi kan forvente at blive indkaldt til en ny generalforsamling.

Vi er ved at udvikle Danske Banks Aktionærers hjemmeside www.danskeaf.dk og vil herefter tage debatten op der.

Med Venlig hilsen

Egon Geertsen